Mintman 2017-07-12T09:13:29+00:00

Carsten Mortensen

Talentansvarlig og bestyrelsesmedlem

Bestyrelsen i Rockbæk består af passionerede mennesker med forskellig baggrund og forskellige kompetencer.

En af disse særlige unikke personligheder er Carsten ”Mintman” Mortensen.

Carsten er med sin baggrund som producer, musiker, komponist og remixer den musikalske driv-kraft bag Minthouse Studio, lokalt forankret og beliggende i skoven ved Løvenborg slot.
Han har et tæt samarbejde med producere og sangskrivere over hele verden og har med stor succes produceret for kunstnere som Phil Collins, ll cool J, Aqua, Medina, Burhan G, Outlandish, Christopher, Isam B og mange flere…

Hans producervirksomhed har ført til succes på så højt niveau som platinumsælgende og awardvindende numre. Det var også Carsten ”Mintman”, der producerede DRs signatursang til OL  2012 i samarbejde med Chris Minh Doky og Ida Corr.

Flere af hans største internationale succeser er lavet med samarbejdspartneren Lucas Secon fra London, hvor en af de seneste er med den engelske Olly Murs, som i 2014 lå nr. 1 på den engelske hitliste.

Carsten har i en periode været bosat i udlandet og har her skabt et internationalt netværk indenfor branchen, bl.a. i LA, hvor han samarbejdede med danskeren Carsten ‘Soulshock’ Schack. Han er på kontrakt med Warner Chappel Music på 12. år. Warner er en vigtig spiller i forhold til Mintmans produktioner og sange til radio/tv og talentudvikling i danske og udenlandske medier.

Udover den kommercielle del af  Minthouse Studio er Carsten drivkraften bag foreningen Minthouse Talent, hvis eneste formål er at opdage og videreudvikle talenter indenfor rytmisk musik. Han har gennem dette arbejde og gennem sin karriere i øvrigt arbejdet med en masse talenter, hvor hans talentudvikling har skabt levevej for mange musikere.